Musikalsk Træning Har Positive, Langsigtede Effekter På Hjernens Funktion

{h1}

Nina kraus, en professor i northwestern university's school of communication, undersøger biologi af auditiv læring.

Denne artikel om forskning i aktion blev leveret til WordsSideKick.com i samarbejde med National Science Foundation.

Undersøgelser af forsker Nina Kraus har vist, at livslang musikalsk træning er forbundet med evnen til at høre og forstå lyde i et støjende miljø, selvom vi alder. Men hvad med folk, der har haft begrænset musikalsk træning - for eksempel fire eller fem år med klaver- eller guitarundervisning som barn? En nylig undersøgelse fra Kraus Auditory Neuroscience Laboratory ved Northwestern University foreslår, at selv begrænset eksponering for musik kan hjælpe med at inokulere os fra nogle typer aldersrelaterede fald i hjernefunktionen. Undersøgelsen, offentliggjort i Journal of Neuroscience, fandt at fire til 14 års musikalsk træning tidligt i livet er forbundet med hurtigere neurale timing som svar på tale. Testpersoner lyttede til en syntetiseret talelyd ("stavelsen" da ") i sig selv - uden nogen anden konkurrerende støj - og også blandt andre baggrundslyde. Hun fandt, at gruppen af ​​forsøgspersoner, der havde haft musikalsk træning, reagerede neuralt på stavelsen både i roligt og i støj hurtigere end gjorde grupperne af testpersoner uden musikalsk træning. Dette resultat er relevant især for ældre mennesker, der ofte viser sig vanskeligheder med at behandle hurtige skiftende taleelementer - eksempelvis til vokaloverganger.

Andre studier af Kraus har vist, at musikalsk træning korrelerer til en bedre evne til at udvælge centrale lyde, såsom talte ord, i støjende omgivelser (se video) og en bedre evne til at genkende det følelsesmæssige indhold af lyd.

Kraus er Hugh Knowles Professor i Kommunikationsvidenskab og Neurobiologi ved Northwestern University. Meget af sin forskning støttes af National Science Foundation.

Relaterede:

Fine Tuned Brains

Musical Experience Benefits Brain Function

Rapport siger, at musikere hører bedre end ikke-musikere

Musikere husker bedre

Redaktørens note: Eventuelle udtalelser, konklusioner og konklusioner eller anbefalinger udtrykt i dette materiale er forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis synspunkterne fra National Science Foundation. Se Forskning i aktionsarkiv.

Musikalsk Træning Har Positive, Langsigtede Effekter På Hjernens Funktion

FAQ - 💬

❓ Hvad gør musik ved hjernen?

👉 Nogle forskere mener, at oplevelse af musik og følelser i høj grad styres af en fintmærkende og lynhurtigt skiftende balance mellem forskellige neurotransmittere. Musik kan fremkalde behagelige og lystfyldte følelser i kroppen. Det hænger sammen med, at musik påvirker belønningssystemer i hjernen.

❓ Hvordan påvirkes din hjerne af fysisk aktivitet?

👉 - Med andre ord er fysisk aktivitet vigtigt for både vedligeholdelse af hjerneceller og hjernens funktioner, men også for dannelse af nye nerveceller. Fysisk aktivitet har en positiv effekt på håndtering af stress, læring, hukommelse, kreativitet, koncentration og intelligens.

❓ Er styrketræning godt for hjernen?

👉 Høj træningsintensitet giver bedst hukommelseMen også på den lange bane har fysisk aktivitet en effekt. En gåtur om dagen kan for eksempel reducere risikoen for demens med helt op til 50 procent, viser forskning. "Al træning bærer frugt, når det gælder om at styrke din hjerne.

❓ Hvad er effekt træning?

👉 EFFEKT er funktionel muskeltræning. Træningen består af øvelser, der udføres stående, siddende eller liggende, langsomt og kontrolleret. EFFEKT har til formål, rent fysisk, at skabe større kropsbevidsthed, bedre holdning, og gøre kroppen stærkere, mere udholdende, sundere og velformet.

❓ Hvad gør musik ved kroppen?

👉 Musik kan røre os og bevæge os. Både i overført betydning, når en melankolsk melodi griber os om hjertet, og helt konkret, når en energisk rytme giver os lyst til at hoppe og danse. Musik kan udtrykke og understøtte en følelse, vi allerede har, og i visse tilfælde hjælpe os med at bearbejde den.

❓ Hvilken effekt har musik?

👉 Flere studier viser, at stimulerende musik øger hjerterytmen, mens rolig musik sænker den – selv hos spædbørn. Disse effekter er i høj grad styret af tempoet i musikken: Langsom musik og musikalske pauser er knyttet til en sænkning i hjerterytme, åndedræt og blodtryk, mens hurtigt musik øger disse parametre.


Video Supplement: .




DA.WordsSideKick.com
All Rights Reserved!
Reproduktion Af Materialer Tilladt Kun Prostanovkoy Aktivt Link Til Webstedet DA.WordsSideKick.com

© 2005–2024 DA.WordsSideKick.com