Kan Verdens Ældste Og Største Demokratier Komme Sammen Om Klimaet? (Op-Ed)

{h1}

Da lederen af ​​verdens ældste demokrati mødes med lederen af ​​verdens største, er der mulighed for at føre verden i at håndtere klimaændringer.

Frances Beinecke er præsident for NRDC - en miljøfremmende organisation med 1,4 millioner tilhængere landsdækkende - serveret på National Commission på BP Deepwater Horizon Olieudslip og Offshore Drilling og har en ledende rolle i flere miljøorganisationer. Beinecke har bidraget med denne artikel til WordsSideKick.com's Ekspert stemmer: Op-Ed & Insights.

Når præsident Obama er vært for indisk premierminister Manmohan Singh i Det Hvide Hus fredag, vil de to ledere have en historisk mulighed for at fremme den langsigtede sikkerhed og velstand i begge nationer og verden.

Intet enkelt problem udgør en større trussel eller en mere presserende mulighed for samarbejde end globale klimaændringer.

Den centrale miljømæssige sygdom i vores tid, klimaændringerne pålægger store og voksende omkostninger i begge lande.

I det sidste år alene brugte det hotteste år på rekord for de kontinentale USA amerikanerne 140 milliarder dollars på afgrøder, vildbrande, oversvømmelser og andre katastrofer blev værre af klimachauos. Vores regering betalte løveandelen - i gennemsnit $ 1.100 i gennemsnit for hver amerikansk skatteyder.

I Indien, hvor millioner af mennesker lever på de klimatiske farlige frontlinier, blev tusindvis af liv tabt af alvorlige monsuner, der forårsagede uforudsete oversvømmelser. Hurtig smeltning af himalayanske gletsjere truer de store Ganges-, Indus- og Brahmaputra-flodsystemerne, som har leveret vand til civilisationer i tusindvis af år. Og mere end 600 mennesker døde sidste sommer i Indien mod ekstreme varmebølger, der sendte temperaturer så højt som 115 grader Fahrenheit (46 grader Celsius).

I begge lande bliver nogle af de mest frugtbare landbrugsregioner tørre, hvilket ødelægger fremtiden for afgrøder, deres befolkningers sundhed, deres fødevares forsyningssikkerhed og overkommelighed og millioner af landbrugsarbejderes levevilkår. Og havniveau er på vej til at stige tre meter eller mere ved dette århundredes ende, der truer kystbyer som New Orleans og Calcutta, Miami og Mumbai.

Hvis du er en aktuel ekspert - forsker, virksomhedsleder, forfatter eller innovatør - og gerne vil bidrage med et op-ed-stykke, mail os her.

Hvis du er en aktuel ekspert - forsker, virksomhedsleder, forfatter eller innovatør - og gerne vil bidrage med et op-ed-stykke, mail os her.

Dette klima kaos bliver styrket af stigende emissioner af den farlige kulforurening, der frigives, når vi brænder olie, gas og kul, og ved kraftige varmepåfyldningskemikalier, der primært anvendes som kølemidler.

Administrationen af ​​præsident Barack Obama tog et vigtigt skridt i den retning i sidste uge, da det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) flyttede for at indføre de første grænser for farlig kulforurening fra de kraftværker, som nationen vil bygge i i fremtiden.

ØPA'en begynder en lang periode med engagement med statslige embedsmænd og ledere af virksomheder og industri for at fastlægge kulstofgrænser på eksisterende kraftværker - kilden til 40 procent af landets kulforurening.

Indien, i mellemtiden, den tredjestørste carbon emitter i verden, viser også vigtigt lederskab. Regnskab for mere end 5 procent af det globale kulstoffodaftryk, Indien skal være en del af løsningen, og her kan præsident Obama og premierminister Singh gøre en reel forskel.

Indien er på vej til at fordoble sit energiforbrug og dets kulforurening i 2025, om ikke før. Spørgsmålet er ikke, om Indien vil fortsætte med at vokse, men snarere, hvordan - og hvordan betyder det.

Indien kan blive en model for energieffektivitet, vedvarende energi og avancerede køleteknologier til lande i hele udviklingslandene, eller det kan basere væksten på den gamle fossile brændstofmodel og sende dens klimaforandrende forureningsniveauer gennem taget.

Derfor er energien Indien nødt til at udvikle brændstof, stammer fra en stigende andel vind-, sol- og andre kulbrinter, vedvarende energikilder. Og den massive konstruktion, der kræves for at modernisere Indiens voksende byer, skal anvende energieffektive materialer, apparater og design, der kan reducere brændstofforbrug og kulstofforurening i de kommende generationer.

De to nationer gør fremskridt, dels gennem initiativer som US-Indien Energidialogen og USA-Indien-partnerskabet til Advance Clean Energy.

Højrenter og begrænset adgang til kapital har imidlertid begrænsede energieffektivitets- og vedvarende effektgevinster i Indien.

USA kan hjælpe ved at udvide programmer gennem Export-Import Bank og Overseas Private Investment Corporation til at genoprette investeringer i effektivitet og vedvarende energi.

Indien og USA kan skabe offentlig-private partnerskaber - ligesom i informationsteknologi - for at øge energieffektiviteten på arbejdspladser, apparater, boliger og biler.

De to lande kan fremme og forbedre udvekslingen af ​​avanceret renergiteknologi, som smarte net for at gøre elektricitetsoverførslen mere effektiv, og systemer til at gøre vinden og solenergi til rådighed for store områder af landdistrikterne Indien.

Og nationerne kan springe til næste generation af mere sikre kemikalier til køling af vores hjem, kontorer og andre bygninger.

I alt for længe har velhavende nationer og hurtigt udviklingslande betragtet klimaændringer fra stærkt forskellige perspektiver.Det er på tide at gå sammen og træffe foranstaltninger omkring, hvad alle parter kan blive enige om.

Vi er truede, os alle, ved graven og udvidelsen af ​​klimaændringer. Vi har ikke råd til at sparke dette problem ned ad vejen. Og sammen kan vi opfylde vores forpligtelse til at beskytte fremtidige generationer fra de værste konsekvenser af klimachauos.

Jeg opfordrer lederne af USA og Indien, verdens ældste demokrati og verdens største, for at hjælpe med at lede vejen.

Beineckes seneste Op-Ed var "$ 2 millioner XPRIZE mål havsyring"De synspunkter, der er udtrykt, er forfatterens og afspejler ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Denne version af artiklen blev oprindeligt udgivet på WordsSideKick.com.

Kan Verdens Ældste Og Største Demokratier Komme Sammen Om Klimaet? (Op-Ed)

FAQ - 💬

❓ Hvad kendetegner et demokrati?

👉 Demokrati (oldgræsk: δημοκρατία, romaniseret dēmokratía, dēmos 'folk' og kratos 'vælde') eller folkestyre er et politisk system, hvor magten ligger hos folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn). Demokrati betyder folkestyre.

❓ Hvilken lande har demokrati?

👉 Demokrati-indeks 2022

StedIndeks
1Norge9,81
2New Zealand9,61
3Island9,52
4Sverige9,39

❓ Hvilken slags demokrati har vi i Danmark?

👉 Repræsentativt demokrati - Wikipedia, den frie encyklopædi.

❓ Hvem har kæmpet for demokratiet i Danmark?

👉 Alt i alt var der tale om, at ca. 15 % af befolkningen måtte stemme, mens – populært sagt – fruentimmere, forbrydere, fjolser, fattige, folkehold, fallenter og fremmede ikke nød samme privilegium. Med Junigrundloven blev der indført en række demokratiske frihedsrettigheder, men de omfattede som nævnt ikke tyende, dvs.

❓ Hvilke krav stiller vi til et velfungerende demokrati?

👉 Nogle grundlæggende ting skal være på plads, før et demokrati kan fungere.

  • Valgene skal være frie og retfærdige. ...
  • Der skal være flere kandidater til de politiske poster. ...
  • Borgerne skal have ret til at give deres mening til kende. ...
  • Borgerne skal have adgang til oplysning gennem medier, der er uafhængige af magthaverne.

❓ Hvilken styreform havde man i Athen før det direkte demokrati?

👉 blev de fleste græske by stater styret af tyranner. Som reaktion opstod i Athen og andre byer demokratiske bevægelser, der krævede direkte folkestyre. I Athen vandt demokraterne under ledelse af Kleisthenes (ca. 570-507 f.Kr.)


Video Supplement: F-Trax - Vågn nu op Danmark (Shoutout Mogie).




DA.WordsSideKick.com
All Rights Reserved!
Reproduktion Af Materialer Tilladt Kun Prostanovkoy Aktivt Link Til Webstedet DA.WordsSideKick.com

© 2005–2024 DA.WordsSideKick.com